Skip to main content

Rantzausgade

Rantzausgade er et kombineret skybruds- og byrumsprojekt, der strækker sig fra Åboulevarden til Hans Egedes Gade på Indre Nørrebro i København. Gaden er omlagt til cykelgade og benyttes dagligt af 8.000–9.000 cyklister i begge retninger.

Som en del af projektet er gaden blevet ensrettet fra Brohusgade mod Åboulevarden og har fået bredere fortove, der skaber plads til handelsliv og udeservering. I flexzonen mellem fortov og kørebane er der etableret vejbede, plantekasser, træer, cykelstativer, københavnerbænke og parkeringspladser.

Der er anlagt 12 regnbede, som forsinker regnvandet, inden det ledes videre til det eksisterende fællessystem – en vigtig del af byens klimatilpasning.

Projektet er udført med stor hensyntagen til det levende byliv og de mange beboere, erhvervsdrivende og besøgende i området. Kommunikation og dialog har været en central del af processen, bl.a. gennem ugentlige åbne skurvognsmøder og løbende informationsmateriale udsendt på vegne af Københavns Kommune.

Entreprisen er gennemført med brug af fossilfri og eldrevne arbejdsmaskiner – i tråd med kommunens grønne målsætninger.

Bygherre


Københavns Kommune

Rådgiver


NIRAS A/S

Anlægssum


25,5 mio.

Anlægsår


2024

Skal vi udføre dit projekt?


Et grønnere alternativ

- skal hjælpe med dit næste projekt?

Med vores mangeårige erfaring sikrer vi kvalitet i alle faser af projektet – fra projektering til udførelse.
Lad os gøre din grønne vision til virkelighed!